Indlæser Begivenheder

« All Events

Tur til Lem Hede – Sydvestjysk Fåreavl

30 august @ 17:00 - 21:00

Optimal natur ved afgræsning med får på Øster Lem Hede. Med Sigrid Marie Kaatmann og Annette Rosengaard Holmenlund fredag den 30. august kl. 17.00

Mødested Vestlig P-plads på Øster Lem Hede.

Tilmelding 24859917 til Annette Holmenlund

Rundvisning på heden forklaring af plejestrategi og målsætning.

Praktisk demonstration af  græsning med får og hyrdehund uden faste hegn.

Muligheder og begrænsninger ved afgræsning med får i naturpleje.

Baggrund.

Øster Lem Hede ligger på Skovbjerg Bakkeø med udsigt over Ringkøbing Fjord. Her er et unikt agersystem bevaret siden jernalderen, dvs det er 2000 år siden at markerne blev dyrket, men man kan stadig se voldene imellem markerne. Heden blev reddet fordi Kulturgeograf Gudmund Hatt i 1935 fik overtalt en lokal landmandssøn, Læge Andreas Toft, til at opkøbe hedejorden fra de lokale landmænd, så oppløjning af oldtidsagrene blev undgået. Andreas Toft skænkede heden til Nationalmuseet og den blev fredet i 1965. Heden ejes nu af Naturstyrelsen og dele af den er blevet afbrændt af og til, senest for 13 og 3 år siden.

Naturen er som alle steder truet af gengroning med birketræer. Massiv kvælstofnedfald fra de omgivende husdyrbrug har givet så meget næring, at det er nødvendigt at afgræsse intensivt for at opnå lysåbne arealer hvor lyngen og hedearterne kan gro. Lyng, tyttebær, pors og mosebølle skal gro her og er typiske hedearter. Der skal være tilstrækkelig afgræsning af oldtidsagrene til at man kan se de gamle marker og især skal birketræerne holdes nede.

Men vi må passe på at de fredede guldblomme, ulvefod og orkideerne ikke skades af fårene.

Der er ingen vand og hegn og det er ikke tilladt at køre på arealet. Derfor er vandrehyrder og mobile nattefolde og vandvogne blevet løsningen.

Vi skal diskutere målsætninger og hvordan man kan opnå dem med afgræsning med får.

kl 17.00 samling,

17.15. rundvisning , demonstration og forklaring af strategier.

Spørgsmål og faglige diskussioner undervejs

19.00 Pølser på grill og øl fra køl

opsamling af forslag og råd til naturpleje.

Kørselsvejledning Kør fra Skjern imod Ringkøbing af vej nr. 28. Drej til højre i Højmark ad Adelvej og forbi gården Adelvej 22, 6940 Lem St. Her drejer du til højre ved skiltet til Øster Lem Hede og finder p- pladsen til venstre.- Vel mødt!!!

Detaljer

Dato:
30 august
Tidspunkt:
17:00 - 21:00

Detaljer

Dato:
30 august
Tidspunkt:
17:00 - 21:00